Apotek flytter ind i Føtex
Taastrup Apotek åbner i Føtex på stationen onsdag 19. oktober. Det er den nye apotekerlov, der giver den enkelte apoteker lov til at have i alt otte apoteker, der har fået apoteker Peter Kielgast til at åbne i Roskilde , fortæller hans souschef Tahsin Anjam. Filialerne skal ligge højest 75 kilometer fra hovedapoteket. - Vi åbner i Føtex på stationen, fordi det er nemt at komme til både i bil og med tog. Og så kan man komme forbi, når man alligevel handler ind, siger Tahsin Anjam. Apoteket kommer til at have åbent hver eneste dag, og man skal ikke betale gebyr, selvom man kommer forbi om søndagen. Åbningstiderne tilpasses kundestrømmen, hvis kunderne ønsker at komme på andre tidspunkter, så vil vi udvide åbningstiden. Apoteket bliver moderne og udstyret med en robot til at finde pillerne frem fra hylderne. Adressen er Stationscentret 12.