Ny sognepræst i Varnæs
Varnæs menighedsråd har ansat Mai-Britt Josephsen Knudsen som ny sognepræst i Varnæs.
Mai-Britt indsættes i stillingen søndag 16. oktober kl. 14 ved en indsættelsesgudstjeneste. Efter gudstjenesten inviteres alle til reception på Varnæs skole, hvor man kan få lejlighed til at møde Mai-Britt, ligesom menighedsrådet er vært ved lidt lækkert at spise og en kop kaffe.
“Vi er sikre på, at Mai-Britt bliver et stort aktiv for sognet. Ved prøveprædikenen kom hun virkelig ud over kanten på prædikestolen og tekster og salmer spillede fint sammen med prædikenen – der var en rød tråd igennem gudstjenesten. Desuden har Mai-Britt undervist på en kristen friskole og er meget engageret i arbejdet omkring børn og unge – ligesom hun har taget en to-årig uddannelse indenfor sjælesorg,” udtaler menighedsrådet i en pressemeddelelse.
Mai-Britt skal også fungere som konsulent for ”Kirken på landet” for Haderslev stift.
Hun flytter ind på Varnæs' præstegård med sin familie.
logy