Husflid på slottet
Arkiv
Lørdag 22. og søndag 23. oktober er der igen stor husflidsudstilling af kunsthåndværk, håndværk og håndarbejde på Sønderborg Slot.
Publikum kan bl.a. opleve Hjortspringbådens Laug udstille deres aktiviteter og fortælle om planen for at skabe en kopi af Bjørkebåden - en jernalderbåd fra år 400 fundet i Sverige.
Mette Larsen, Blans, som mange vil kende fra Den Store Strikkedyst, vil fortælle om og vise alternativ strik, - store masker med fingre, arme og store pinde, brug af andre materialer
Sønderborg Husflidsforening indbyder til en ny husflidsaktivitet: Fra Skrammel til Møbel, hvor man skaber brugbare ting af alt muligt og istandsætter gamle ting til moderne brugsgenstand
Udstillingen er åben begge dage kl. 10.00–16.00.