Page Four på Sønderborghus
Danmarks nye boyband og fløjlsbløde landeplage, Page Four, er 22. oktober kl. 20 klar til at knuse pigehjerter fra scenen på Sønderborghus.
Page Four, der består af Lauritz Emil Christiansen, Jonas Eilskov, Stefan Hjort og Pelle Højer Pedersen, udmærker sig ved at være det første boyband, der synger på dansk.
Hit fra første single
Da bandets første single, 'Sommer', blev udgivet 1. juni, gik den direkte ind på førstepladsen på den danske iTunes. På få måneder lykkedes det Page Four at slå sig fast som landets boyband. Siden er den 'gået platin' med seks millioner streams er og blevet set mere end 2,2 millioner gange på YouTube. Derefter fulgte 'Fucking smuk' og ‘Du & Jeg'.
Deres fans bliver i øvrigt kaldt Pagers, og koncerten er led i drengegruppens efterårsturné.
Læs mere på www.sonderborghus.dk. Billetter 150 kr. i forsalg på www.ticketmaster.dk eller 170 kr. i døren. jesl