500 spørges om veje og grønne områder
I den kommende tid ringer telefonen hos 500 borgere i Haderslev kommune
I disse uger ringer telefonen hjemme hos 500 borgere i Haderslev Kommune. De bliver spurgt om, hvad de synes om kommunens drift af veje, grønne områder og sportspladser.
”Der er rigtig mange, der har en holdning til, hvordan vi vedligeholder de grønne områder og vejene. Borgernes mening er vigtig for os, så derfor tillader vi os nu spørge 500 borgere fra hele kommunen;2 siger Esge Homilius, chef for Teknik og Miljø.
Baggrunden for spørgsundersøgelsen er, at Teknik og Miljø er i fuld gang med at implentere en ny måde at arbejde på, der blandt andet skal udvikle og gøre driften af kommunens veje og grønne områder mere helheldsorienteret.
Lokalpolitikerne får også mulighed for at svare på spørgsmål om driften, og det samlede resultat vil blive forelagt Udvalget for Plan og Miljø og Haderslev Byråd senere på året.
”Vi har valgt at tage en årlig temperaturmåling på borgere og politikeres oplevelse af driften. Dels så vi kan få en fornemmelse af, hvad de synes om vores arbejde, men også så vi eventuelt har mulighed for at priorietere afdelingens ressourer anderledes,” siger Esge Homilius.
Byrådspolitikerne får mulighed for skriftligt at svare på undersøgelsen.