Byhistoriker tilbage med nyt foredrag
Allan Mylius Thomsen fortæller om Københavns forvandling til arbejderby på Solrød Bibliotek.
Sidst byhistorikeren Allan Mylius Thomsen var på Solrød Bibliotek og fortælle om sin opvækst på Nørrebro i København, var det for en sal fyldt med tilfredse tilhørere. Nu er han tilbage tirsdag den 25. oktober med et nyt foredrag, denne gang om Københavns forvandling til arbejderby.
Fra midten af 1800-tallet begyndte København at forandre sig, da industrien voksede frem, og arbejderne blev den største klasse i byen. Beskyttelsen i de gamle håndværkslav forsvandt, og kampen om det daglige brød blev organiseret både fagligt og politisk.
Allan Mylius Thomsen tegner et farverigt tidsbillede af den fremvoksende arbejderbevægelse og de ufattelige fattige kår, byens arbejderbefolkning og de fattigste blev budt. Det er både en tankevækkende og underholdende beretning, han kommer med.
Det sker på biblioteket tirsdag 25. oktober klokken 19, og billetter kan købes på solbib.dk.
mart