Nye oplevelser langs Odense Å
Langs Odense Å skal gøre åen og dens omgivelser endnu mere attraktive og skabe øget kendskab til Odense Å.
To af projekterne blev indviet fredag 14. oktober - en kunstnerisk klatrevæg og et å-spor af viden med 30 formidlingsskilte fra Borreby i syd til Odense Fjord i nord. Nordea-fonden har støttet projekterne med 3.8 mio. kr.
I Odense by kan man hver dag nyde en frodig ådal, der strækker sig gennem byen fra syd til nord. Odense Ås forløb gennem bymidten rummer unikke muligheder for sociale og fysiske aktiviteter i naturomgivelser. Nogle af områderne langs åen er dog så sumpet, at det er svært at komme til de fine naturoplevelser helt tæt på vandløbet.
Med projektet ”Ud i det blå – Odense Å” arbejder Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning på at gøre åen endnu mere tilgængelig i fem områder: Munke Mose, Kulturbotanisk have, Ellesumpen, Christiansgade og bag Albani. Der er fokus på at få fortalt om Odense Ås mange historier og dyreliv med 30 skilte fra syd til nord.