Fortsæt til indhold

Per Flensborg sælger KAZA

Arkiv
Jan Partoft

KAZA på Stændertorvet forsvinder og de otte andre butikker i kæden er nu solgt til NEYE-kæden. Stifteren af KAZA har valgt at sælge til konkurrenten og på den måde få gennemført et generationsskifte.
- Det tiltaler mig, at KAZA nu skal indgå i en traditionsrig virksomhed med hjertet på rette sted og gode menneskelige værdier, siger Per Flensborg.
NEYE har i forvejen to butikker i Roskilde, en på Algade og en på RO's Torv.
- KAZA-butikken på Stændertorvet bliver lukket, siger administrerende direktør Camilla Raffnsøe fra NEYE.
- Vi har ikke købt Per Flensborgs ejendom på Stændertorvet, så der bliver ikke en tredje NEYE i Roskilde.
- Per Flensborg har fået en rimelig tidsfrist til at afvikle KAZA på Stændertorvet.
NEYE er fondsejet, og i fondens vedtægter står der, at virksomhedens overskud skal komme det samfund, hvor pengene er tjent, til gode. NEYE havde i forvejen 44 butikker fordelt over hele landet.