Fortsæt til indhold

“Michelle er den ægte vare!”

Michelle Rex Olsen, 23 år og lærerstuderende, blev første modtager af Fritidskontorets nyskabelse “Stafetten”

Arkiv
Peter Rasmussen

På “Fritidskontoret”, som arbejder for at alle udsatte børn skal få en aktiv fritid, sætter fokus på de frivillige ledere:
“Det er dem, som trækker læsset. Hvis vi ikke havde alle de dygtige og flittige mennesker, som arbejder gratis for andre, så havde vi heller ikke aktiviteter,” siger Laila Brummer, der har sat handling bag ordene. Hver måned vil Fritidskontoret uddele 'Frivillig Stafetten' som en er hæder til de gode frivillige. Faktisk uddeler man hele to stafetter:
“Vi har en for frivillige under 25, og en for frivillige over,” lyder forklaringen.
Så forleden dukkede Laila Brummer så op til en træning i danseforeningen BOOST. Med sig havde hun Marianne Kehlet fra foreningen BROEN, der støtter op om udsatte børn.
“BROEN har valgt at betale kontingentet, som børnene gratis kan komme til dans,” lød forklaringen, som fik stor ros fra Fritidskontoret.

Michelle er ægte

“Michelle Rex Olsen er den ægte vare. Hun fandt for tre år ud af, at hun kunne låne et lokale, og så begyndte hun bare at tilbyde dans for 8-12 årige børn, som ellers aldrig ville kunne komme til dans. Nu, efter de tre år, er der kommet en rigtig forening ud af det, men hele vejen igennem har Michelle bare taget imod børnene og har favnet dem på en fantastisk måde. Hun er virkelig den ægte vare,” lød det fra Laila Brummer.
Både Fritidskontoret og BROENhåber at andre tager ved lære af Michelle. Der er brug for mange flere aktiviteter, som er tilgængelige for børn, som ikke har så mange ressourcer. Og begge steder er man i den grad klar til at hjælpe.
Første modtager af stafetten for frivillige over 25 blev Anders Johansen fra KFUM.

2