Ny trainee-uddannelse
Arkiv
26-årige Morten Albin Volfing, som er trainee hos EDC Poul Erik Bech i Roskilde, har været en tur i den sydfranske havneby Antibes. Her var han på studietur i fire dage sammen med ejendomsmæglerfirmaets øvrige trainees. Dagene bestod af undervisning, løbeture langs vandet i morgensol, en udfordrende hammerslagskonkurrence og faglige og sociale bånd. Traineeuddannelsen er EDC Poul Erik Bechs nye to-årige forløb til ejendomsmæglere og salgskoordinatorer med blandt andet bootcamp, faglige evalueringer, personlig coaching og et internationalt tvist med studieophold i udlandet og chancen for at slutte af med en tur til New York.