Fortsæt til indhold

ETK åbner dørene i ferien

Prøv en el-bil og en rigtig rickshaw hos ETK i efterårsferien

Arkiv
Arkiv

Traditionen med at holde åbent hus hos ETK (Ejendomme Teknik Køge) på Høgevej i Køge fortsætter – for femte år i træk glæder ETK sig til at åbne dørene i efterårsferien og byde velkommen til gæster i alle aldre. Her kan man se få indtryk af den store maskinpark, tag en tur rundt på pladsen i en rickshaw eller el-bil, finde ud hvad de nye regler for snerydning betyder for de enkelte husstande, se hvor hurtigt pumperne kan tømme en tank på 1.000 liter vand, se strandrenseren helt tæt på og meget mere. Man kan også lade sig lokke til en tur i den store hoppeborg og se det hele lidt fra oven i liften.
Dørene åbnes onsdag 19. oktober klokken 11-14, hvor børn og voksne i alle aldre kan få et indblik i, hvordan ETK dagligt arbejder i alle kroge af Køge Kommune med alt fra affaldshåndtering, rengøring, rottebekæmpelse, drift af kommunale ejendomme til store og små entreprenør- og belægningsopgaver. Ud over disse, og flere opgaver, er det også ETK som står bag kampagnen ”Køge – en ren fornøjelse”.
Søren D. Brask, formand for Ejendoms- og Driftsudvalget glæder sig og er klar til en god snak og giver gerne en tur i én af el-bilerne.
”Vi synes det er oplagt, at invitere borgerne indenfor hos os, nu hvor vi hver dag kommer ud til dem. Åbent hus giver os muligheden for at vise mere nøjagtigt, hvem vi er og hvilke opgaver vi varetager i kommunen,” siger han.

Vinteren står for døren

ETK vil gerne være på forkant med vinteren og en ny folder med information om, hvem der har ansvar for hvad når Kong Vinter banker på døren, er på vej ud til samtlige husstande i Køge Kommune.
”Det er vigtigt for os og Køge Kommune, at vi får informeret borgerne ordentligt om regulativet, så ingen er i tvivl om hvem der skal gøre hvad,” forklarer Søren D. Brask.
”Og vi vil rigtig gerne svare på spørgsmål - også om alt andet end vinter,” tilføjer han.

Få indblik i ETK's arbejde med alt fra affaldshåndtering til rottebekæmpelse onsdag 19. oktober.