Fortsæt til indhold

Sæt alt på et bræt ved Gule Hal i efterårsferien

Køges børn inviteres til tre dages kombineret skak- og skateværksted

Arkiv
Arkiv

Mandag 17. oktober slår Køge Skak Skole sammen med Tapperiet, Køge Billedskole og Køge Kyst dørene i Gule Hal op for tre dages kombineret skak- og skateværksted. Her kan nybegyndere og øvede prøve kræfter med at spille skak, stå på skateboard og lave skakspil i træ og ler.
Køge Skak Skole står for at undervise i skakspil, både på begynderniveau og i form af nye tricks og fiduser til de øvede spillere. Der vil også være skakstafet, simultanskak og en spændende skakturnering.
Køge Billedskole medbringer ler, træplader og maling m.m. til dem, der har lyst til at designe deres egne skakbrikker og skakbræt - ud fra fri fantasi eller inspireret af skakkens historie.

Udlåner skateboards

Ungdomskulturhuset Tapperiet lokker med fysisk aktivitet på skatehallens ramper - og det foregår selvfølgelig med hjul under fødderne.
Tapperiet udlåner skateboard og sikkerhedsudstyr, og de garvede instruktører giver seje tips og tricks.

Gratis og ingen tilmelding

Alle aktiviteter er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Forældre og bedsteforældre er også velkomne. Skak- og skateværkstedet foregår kl. 11-15 17-19. oktober kl. 11-15 i Gule Hal. jesl