Fortsæt til indhold

Wafande skifter fra reggae til soul

Arkiv
Arkiv

Den danske reggaekonge Wafande har for en stund lagt reggae på hylden og fundet sig et nyt hjem i soul-musikken.
Det kan opleves på Sønderborghus 21. oktober kl. 21, når Wafande optræder i sin konstellation som Black Dylan akkompagneret af producer Nuplex.
“Jeg har ikke droppet reggaemusikken, men har altid set mig selv lidt som en crooner,” siger han.
Hans karakteristiske stemme finder sig naturligt tilpas i soul-universet. Det kombinerer han med sine dybe tekster og sit store entertainer-gen.

Amerikanske forbilleder

Inspirationen til Black Dylan kommer fra den amerikanske soul-tradition med forbilleder som Ray Charles, Marvin Gaye og Smokey Robinson.
Producer Nuplex og Wafande bringer en moderne udgave frem, der trækker tråde videre ud i musikkens mangfoldige univers.
Læs mere på www.sonderborghus.dk. Billetter 150 kr. i forsalg på www.ticketmaster.dk eller 170 kr. i døren. jesl