Fortsæt til indhold

Nyt netværk for ambitiøse Kolding-kvinder

Karrierenetværket Ladies First har på under en uge fået 70 medlemmer

Arkiv
Arkiv

Koldings kvinder har nu mulighed for at komme i et netværk, der skaber et rum, hvor man kan tale om karriere og finde støtte fra andre kvinder.
Ladies First netværk består af en åben netværksgruppe, hvor alle er velkomne. I gruppen sparrer kvinderne med hinanden. De deler viden og inspiration om karriere og iværksætteri.
De to co-ladies bag netværket i Kolding er vidt forskellige. Mette Prang er 32 år, tilflytter fra Aarhus og arbejder i et otte-til-fire-job ved UC SYD. Cecilia Rasmussen er 22 år, fra Vejle og brænder for iværksætteri.

“Vi ser forskellighed som en styrke i netværket. Vi kan lære af hinandens erfaringer og blive inspireret,” siger Cecilia og Mette i en pressemeddelelse og tilføjer:
“Jeg bliver sindssygt inspireret af Cecilia, som er iværksætter. Jeg har altid selv valgt den sikre vej, men at se på hende gør mig mere modig. Det, vi har til fælles, er, at vi er passionerede, vi er kvinder og vi har ambitioner”.

Med netværket i Kolding håber de to co-ladies på at inspirere kvinder til større foretagsomhed og til at tro mere på sig selv. Der vil løbende blive workshops og oplæg med spændende indhold til personlig og faglig udvikling.

Man bliver medlem af netværket i facebookgruppen 'Ladies First X Kolding'. logy