Danske salmer i slotskirken
Trio Before giver koncert i Augustenborg Slotskirke lørdag 29. oktober kl. 15.00.
Tioen har tidligere på året indspillet en ny cd med danske sange og salmer og er i den forbindelse på Danmarksturné.
Koncerterne er en musikalsk rejse for tilhørerne, hvor den instrumentale musik fremføres med et klart og enkelt, men nutidigt udtryk, og melodierne introduceres med lette historier og anekdoter om komponist, forfatter og tiden, hvor melodierne er skrevet.
Repertoiret strækker sig bredt fra ”Nu rinder solen op af Østerlide”, ”Den danske sang er en ung blond pige” og ”Spænd over os dit himmelsegl”.
Trioen kommer fra Aarhus består af Claus Behrens (sopran og tenorsaxofonist), Niels Erichsen (pianist og organist) og Peter Friis-Nielsen (kontrabassist og ingeniør).
Der er fri entré.