Fortsæt til indhold

Ny behandler i Det Alternative Hus

Arkiv
Arkiv

Det Alternative Hus i Rødekro har fået et nyt medlem. Lene Christensen er uddannet zone- og Bach-terapeut, og derudover tilbyder hun Hot Stone Massage, som er en gammel, indiansk massagform, som udføres med varme vulkansten. Tanken bag massage med sten er, at varmen skulle være med til at afspænde de dybereliggende muskelspændinger og reducere eventuelle smerter i muskelvævet. Massagen skulle give en lindring af kroniske smerter og stimulere blodcirkulationen, nerver og lymfesystem, og dermed øge kroppens evne til selvhelbredelse. Derudover er formålet med Hot Stone Massage at opnå indre ro og glemme alt om hverdagens travlhed for en stund.
Lene Christensens terapeutiske udgangspunkt er holistisk. Det vil sige, at hun kombinerer forskellige terapiformer alt efter hvad hun vurderer kunne have en gavnlig effekt for den enkelte klient. I anledning af, at hun nu er en del af Det Alternative Hus, kører hun med et opstartstilbud på behandlinger i hele oktober måned. Læs mere på www.helle-n-dk.