Lokale bands rocker Kultursalen
koncert Der er lokal rock i Kultursalen i Augustenborghallerne fredag 28. oktober kl. 20 med Route 45 og First Floor.
Route 45 er et coverband, der serverer solid blues/rock med et snert af pop. Repertoiret rummer velkendte numre fra 60'erne og frem til i dag med Bruce Springsteen, Billy Idol, Gary Moore, Eric Clapton, Dire Straits, Big Fat Snake, George Harrison, Amy Macdonald, Gasolin og mange flere. Bandet består af Thomas Olsen, John Rosenberg, Mikkel Clausen og Peter Danielsen.
First Floor har med sin nuværende besætning eksisteret i cirka et år.
”Vi mødes en gang om ugen, hvor vi hygger os over en omgang blandet musik, der spænder over flere årtier og genrer - alt sammen i dansevenlig form,” lover First Floor, der er Dorthe Wiseman, Niels Ejner Jensen, John Rosenberg Hansen, Niels Nielsen og Hardy Antonsen.
First Floor spiller rock, country og pop.
Billetter 50 kr. på www.mif.dk/kultur eller ved døren, der åbnes kl. 19. jesl