Hollandsk hæder til Broager Strand Camping
Broager Strand Camping med i opløbet om at blive Europas mest charmerende
Broager Strand Camping er nomineret til at blive udnævnt som ”Den mest charmerende campingplads” i Europa blandt 10 charmerende campingpladser i Europa.
Efter 1. november udpeges i denne kategori 4 af de 10 opstillede europæiske campingpladser, og om Broager Strand Camping løber af med laurbærrene, afsløres på en stor feriemesse, der finder sted i Utrecht i Holland 10.–15. januar 2017, hvor vinderen i denne kategori udnævnes.
Det er den hollandske organisation ANWB (der svarer til det danske FDM), der står bag kåringen.
Lejrchefparret på Broager Strand Camping, Ingelise og Kenneth Schmidt er meget beæret over nomineringen:
”Vi synes jo selv, at vi har verdens mest charmerende campingplads. Men, at andre også lægger mærke til
det, er et kæmpe skulderklap for os. Også selv om det kun er en nominering for at være en af Europas mest charmerende campingpladser," siger Kenneth Schmidt i en pressemeddelelse.