Fortsæt til indhold

Emil var hurtigst på bjerget

Emil Winther fra Haderslev var hurtigst da der blev dystet om DM i Downhill

Arkiv
Peter Rasmussen

Med en alder på blot 15 år vandt Emil Winther fra Haderslev, Dansk Downhill Cups overall i søndags.
Der skulle mere end 50 andre erfarne ryttere i alderen fra 15 til 45 år til at slå Emil af hans sikre 1. plads i overall klassementet til årets Downhill Cup.
Den danske downhill scene er under stor forandring, og tilgangen til den ellers forunderlige sport i Danmark er voksende. Uden for landets grænser er downhill en meget anerkendt sportsgren, og meget kunne tyde på, at Danmark er ved at gå i samme retning. Cykeltalentet fra Haderslev har i hvert fald ambitioner om en mere international præget løbskalender til næste år.
Den Danske Downhill Cup har i år bestået af fem afdelinger i hhv. Randers, Mols Bjerge, Slettestrand, Ry og Rold. Ved alle disse afdelinger har Emil kørt sig i en sikker top 5, hvilket nu har gjort ham til den samlede vinder af cuppen i år 2016.
Til daglig går Emil i 9. Klasse, og er en af personerne bag MTB sporet X-Trails, som ligger ved Fjordagerbakke i Haderslev.

Foto: Claus Hilmar
Foto: Claus Hilmar