Meget er sket
Peter Friis Autzen
Meget har ændret form og udseende siden 1954. Herunder også byen Fredericia. Og sågar landskabet omkring byen. Det moderne luftfoto her er fra 2015, mens det gamle er 61 år ældre.
Cirka midt i billedet ses banegården. Bemærk hvordan store dele af nutidens vestby i 1954 var marker og grusveje. Og se også, hvordan kystlinjen er ændret for at give plads til havneanlæg. Området, hvor Dangødning ligger, var i 1954 ikke land men vand.
På Fredericiakort.dk er det muligt at bladre mellem gamle kort. Og sågar at have to årgange på skærmen samtidig, så man kan swipe mellem dengang og nu.