Fortsæt til indhold

Hvem skal have Handicapprisen?

Arkiv
Arkiv

Handicaprådet i Kolding Kommune skal uddele Handicapprisen 2016. Prisen gives til en lokal ildsjæl, som personligt har ydet en særlig indsats på handicapområdet.

Det kan være en lokal virksomhed, som har fokuseret på potentialet hos personer med handicap, en lokal forening, som har arbejdet aktivt for personer med handicap, eller et lokalt byggeri, hvor man, ud over de lovmæssige krav om tilgængelighed, især har medtænkt problemløsninger for personer med handicap.

Alle borgere i Kolding Kommune kan indstille kandidater til prisen. Indstillinger til Handicapprisen for året 2016 skal være afleveret senest 8. november.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til formand for Handicaprådet John Arne Sørensen, tlf. 30 28 46 25 eller handicapchef Kaj N. Stubben, tlf. 79 79 75 00 eller e-mail kast@kolding.dk.

Handicapprisen forventes uddelt torsdag, 8. december på Kolding Rådhus.dietz