Jomfru Fanny er tilbage på museet i Aabenraa
Kombineret teater- og museums- oplevelse på seks dage i november
'Jomfru Fanny' alias Anna Kindberg vender i november tilbage på Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa
Museumsleder Stefanie Robl har siden 2015, hvor stykket fra Kaj Nissen havde premiere på museet, oplevet en stor interesse for 'Jomfru Fanny' og vil nu give flere mennesker mulighed for at opleve kombinationen af en museums- og en teateroplevelse. Publikum er omgivet af autentiske genstande, som sætter minderne i gang hos 'Jomfru Fanny', mens hun bevæger sig gennem museets udstillingsrum.
Kan bookes af grupper
Mystikken omkring denne kvindeskikkelse gjorde stykket 'Jomfru Fanny' til en stor succes for museet og Anna Kindberg, som lever sig fuldstændig ind i rollen som Jomfru Fanny, er på trods af et fuldtidsjob igen klar til at optræde på museet.
Som noget nyt kan grupper booke 'Jomfru Fanny' til en forestilling på cirka en time på følgende tidspunkter:
Tirsdag 1. november, kl. 19, onsdag, 2. november, kl. 19, søndag, 6. november kl. 14 og kl. 16, onsdag 16. november, kl. 19, torsdag 17. november kl. 19 og tirsdag 22. november, kl. 19.
Gruppestørrelse på 10-20 personer og fast pris 700 kr. Tilmelding til stro@museum-sonderjylland.dk. jesl