Fortsæt til indhold

Hashfangst i Ringen

Arkiv
Arkiv

Politiet var tirsdag eftermiddag en tur i Roskilde Ring med en specialpatrulje. Folkene fra patruljen kontrollerede flere personer, der opholdt sig i området ved en bænk. To af dem var i besiddelse af hash. En 23-årig mand fra Viby var i besiddelse af 62 klumper hash med en samlet vægt på 119 gram og et mindre kontantbeløb. Begge dele blev konfiskeret som bevismateriale, da politiet mener, at stoffet var til videresalg. Den anden person, der havde hash på sig var en 17-årig dreng fra Jyllinge. Han havde to klumper i lommen.