Fortsæt til indhold

Forplads vender KØS ud mod byen

Forpladsen giver KØS et spændende udstillingsrum, der inviterer folk nærmere og giver plads til at eksperimentere

Arkiv
Martin Rasmussen

Med udstillingen Eksperiment 111 har KØS netop åbnet sin tredje i rækken af udstillinger på museets forplads, og dermed understreger man endnu en gang, at museet for kunst i det offentlige rum har fået en ekstra dimension i kraft af forpladsen i form af det udstillingsrum, pladsen giver.
"Vi er glade for det udendørs udstillingsrum, vi kan eksperimentere med. Det illustrerer udfordringen med at skabe værker i det offentlige rum med de muligheder og begrænsninger, det giver," siger museumsdirektør Christine Buhl om forpladsen, som i sig selv er et kunstværk med titlen "De 111 hvide plateauer.
Den første udstilling her var Zodiac med Mogens Møllers skulpturer, og den anden var den udendørs del af den japanske udstilling, der netop er sluttet. Nu er den tredje altså netop åbnet med bidrag fra Ann Lislegaard, Lea Porsager og Tove Storch.
Det var netop Ann Lislegaard, der i samarbejde med landskabsarkitekten Sophie Sahlqvist skabte forpladsen i 2014, og hun er glad for den måde, som både museet og offentligheden har taget pladsen i brug siden. Udover et udstillingsrum er pladsen blandt andet også blevet et inspirerende sted for legende børn og et møde- og ventested for voksne.
"Min drøm var at ændre rumme omkring museet. Det skulle ikke ligne alt det andet, og nu har den har sin egen identitet. Men en ting er at lave en plads med potentiale - noget andet er at se, at der bliver taget vare på det potentiale af museet og af alle, der bruger pladsen til daglig. Jeg synes, det er skønt at se, at den bliver brugt af folk i alle aldre," siger Ann Lislegaard.
"Man ser ofte børn hoppe fra det ene til det andet plateau, og det er et meget kropsligt rum, hvor der er plads til at udfolde sig. Det er også et sted, hvor nogle sætter sig og læser eller venter på nogen," tilføjer hun om pladsens alsidighed.
De 111 plateauer danner på en og samme tid både trappetrin, cafeareal og handicaprampe, og der er således i den grad tale om et værk, der er skabt til at blive brugt - ikke mindst naturligvis også til udstillinger som den aktuelle.
"Pladsen åbner museets potentiale til at vise, hvad det offentlige rum kan i forhold til kunsten. Pladsen vender på en måde vrangen ud på museet og giver plads til at eksperimentere," siger Ann Lislegaard.