Fortsæt til indhold

Jazzens sværvægtere indtager Tobakken

Arkiv
Arkiv

Mandag den 31. oktober kl. 20.00 får Tobakken besøg af nogle af de absolut største indenfor jazzen.

Der er tale om en af de mest markante saxofonister i nutidig musik siden slutningen af 70'erne, amerikanske David Sanborn, og en af de største nulevende bassister, ligeså amerikanske Christian McBride, der sammen er draget på Europaturné. Det er lykkes Tobakken at få en dag i kalenderen med konstellationen, der til lejligheden kalder deres optræden: David Sanborn special guest with Christian McBride Trio.

Den 6- dobbelte Grammy Award winner, David Sanborn, har inspireret utallige saxofonister over den ganske verden, ikke mindst i jazzmusikken, men han har også haft skelsættende indflydelse på genindførelsen af saxofonen som et fremtrædende instrument i moderne rock, pop og r&b, hvilket hans indspilninger og turné- og samarbejder med folk som Rolling Stones, David Bowie, Stevie Wonder, Paul Simon og James Taylor vidner om.

Bassist extraordinaire, komponist og arrangør Christian McBride, har i mere end 20 år været en af de vigtigste og allestedsnærværende personligheder i jazz verdenen. Cristian McBride er kun 40 år, men har oplevet mere i sit musikalske liv, end andre gør i et helt liv.

Der er ganske givet en omgang fuldfed og groovy jazz med en solid dosis R&B i vente fra konstellationen, David Sanborn og den hotte og Grammy-vindende bassist Christian McBride og hans skarpe trio.