Fortsæt til indhold

Kreative boliger på vej

Arkiv
Arkiv

Flere kreative boliger er på vej ved Basgangen på Musicon.
Roskilde Kommune har indgået en købsaftale med lokal investor og ejer af Bille Arc ApS, Jan Bille, om at opføre fire nye byggerier ved Basgangen inden for det næste års tid.
Her skal der både være plads til at kunne bo og arbejde. Med et samlet areal på 360 kvadratmeter, skal boligbyggerierne invitere til tæthed og fællesskab blandt de kommende kreative beboere.

Levende rammer

Byggerierne kommer til at bestå af fire små tårne i to og tre etager og skal, som udgangspunkt, indeholde en blanding af kreative værksteder, atelier, butikker eller caféer i stueetagen og boliger i de øvrige etager.
Med åbne facader i stueetagen vil det være muligt at se kunsten udforme sig i de kreative værksteder, hvilket skal være med til at skabe de alsidige og levende rammer.
Husene er tegnet ud fra en ide om, at Musicon er et stort orkester, hvor bebyggelse kan sammenlignes med en rytmegruppe, der har sit eget liv, men samtidig er en vigtig del af helheden.