Fortsæt til indhold

Premiere på en moderne barokopera

Arkiv
Arkiv

Fredag 28. oktober kl. 19.30 er der premiere på den moderne barokopera Gesualdo - Shadows på Den Fynske Opera.
Forestillingen er skrevet af komponisten Bo Holten og Eva Sommestad Holten og den instrueres af den erfarne og anerkendte italienske instruktør Deda Cristina Colonna. I titelpartiet kan man opleve kongelig operasanger Gert Henning-Jensen samt en lang række andre solister. Det hele bliver akkompagneret af Concerto Copenhagen og dirigeret af Bo Holten selv. Det er første gang operaen opføres i en fuld iscenesættelse.
Forestillingen handler om Carlo Gesualdos dramatiske liv og skæbne, der var tæt forbundet med hans farverige, splittede og dybt fortvivlede musik, som i operaen umærkeligt væves sammen med Holtens egen. Værket fik i sin første opførelse en begejstret modtagelse med fulde huse i semiscenisk version på Takkelloftet i 2014, hvor pressen blandt skrev: ”…vidunderlig og dejlig musikalsk oplevelse.”
Forestillinger spiller frem til 5. november.