Fortsæt til indhold

Efterårsferieløjer i Sædding Centret

Der skete rigtig meget i Sædding Centret, da der i sidste uge blev fejret efterårsferie med forskellige aktiviteter

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

I hele efterårsferien var der masser af børneaktiviteter i Sædding Centret. Og det viste sig at være særdeles populært. Allerede ved mandagens legetøjsmarked var der godt fyldt på centertorvet.
Det var ikke kun legetøj, der tog pladsen. Det samme gjorde alle børnene og deres medbragte forældre eller bedsteforældre.

Allerede lidt efter klokken 10.30 stod de første parat til at købe legetøj ved standene.
Legetøjsmarkedet varede frem til onsdag, så der blev i den grad solgt og købt meget forskelligt i Sædding Centret, hvor de små købere nok forsøgte at få gjort en god legetøjshandel.

Græskar og tryllerier

Torsdag stod på Halloween-Workshop. Her havde centret stillet hele 200 græskar til rådighed for børnene, som kom for at skære uhyggelige halloween-græskar til at tage med hjem.

Dagen efter var der det store børne- og familieshow, som stod på klovneri, trylleri og masser af godt humør hos både børn og voksne.

Lørdag var det så tid til at lokale Julie Wieland alias Pigen med Paraplyen fløj ind i centret for at få solen til at skinne og male fantastiske farverige regnbuer på himlen til stor glæde for børnene.

Pigen med Paraplyen havde flere gane brug for hjælp fra de mange fremmødte børn, som hellere end gerne ville hjælpe til.
Der var stor koncentration til den store græskar-workshop.
Både børn og voksne havde fundet kniv og græskar frem til Halloween Workshop på centertorvet.
Centertorvet blev fyldt op med legetøj, da der var legetøjsmarked
Pigen med Paraplyen havde taget sine venner med på scenen i Sædding Centret.