Thomsen fortæller om sten i haven
Arkiv
Aabenraa Havekreds inviterer til foredrag om at etablere et stenbed. Knud Thomsen fra Solbjerg vil på sin egen indlevende måde fortælle og vise lysbilleder med mange eksempler på, hvordan man naturligt placerer sten i haven, så man får sit eget lille ”klippelandskab”. Han vil også gennemgå, hvordan et stenbed planlægges, og hvordan det kan placeres i harmoni med øvrige ting i haven, hvilken jordblanding der skal bruges og vigtigheden af drænforholdene i stenbedet. Knud Thomsen vil også fortælle om og vise billeder af, hvilke planter, der egner sig til et sådant bed. Det sker onsdag 26. oktober kl. 19.30 i Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2 i Aabenraa. Alle er velkomne.