Slabberas med litteratur
Bibliotekerne inviterer inden for til slabberas i november
Arkiv
Formen er uhøjtidelig og kaffen dampende varm, når der er slabberas på bibliotekerne. Samtalen handler om de gode læseoplevelser og interessante bogudgivelser. Tre bibliotekarer præsenterer et udvalg af bøger og nogle film, som er værd at bemærke.
"Del gerne ud af dine læseoplevelser – få og giv inspiration til efterårets læsning. Alle er velkomne til at være med. Det er gratis og kræver ingen tilmelding," lyder opfordringen.
Det sker på Rishøj Minibibliotek tirsdag 1. november kl. 15–17, på Borup Bibliotek tirsdag 8. november kl. 15–17 og på Herfølge Bibliotek tirsdag 29. november kl. 15-17.