Venstrehåndet knivrøver i kiosk
Peter Friis Autzen
En knivbevæbnet mand begik tirsdag klokken 18.33 røveri mod Trelevejens Kiosk i Fredericia.
Med en stor kødkniv i venstre hånd truede han sig til et pengebeløb og stak derefter af - tilsyneladende til fods. Røveren beskrives som 20-25 år, hans blonde hår kunne skimtes under hætten. Han talte dansk.
Manden var slank og maskeret med et sort tørklæde for underansigtet. Han var iført en grå vinterjakke og blå cowboybukser.
“Vi har noget videoovervågning, vi skal have gennemset,” lyder det fra Fredericias lokalpoliti.