Kandidater søges til Handicappris
Det er nu, der kan indstilles kandidater til Odense Kommunes handicappris 2016.
Prisen skal være med til at fremhæve de gode eksempler på, hvordan hverdagen for handicappede borgere kan gøres bedre.
Prisen i år vil således blive tildelt en person, virksomhed eller organisation hjemmehørende i Odense, der har gjort en særlig indsats i forhold til inklusion af handicappede, der retter sig mod at øge beskæftigelsen på arbejdsmarkedet eller i forhold til at fremme en bæredygtig udvikling i samfundet.
Prisen er således ikke tiltænkt at skulle uddeles til en handicappet, men til en der inden for bæredygtighed og beskæftigelse gør noget ekstraordinært for at styrke handicappedes livsvilkår.
Alle indstillinger skal vedhæftes en kort begrundelse og sendes på e-mail til handicappris@odense.dk
Deadline for indstillinger er 28. oktober. Prisen overrækkes på FN's internationale handicapdag lørdag 3. december kl. 11-13 ved et festligt arrangement i Kulturhuset Rytterkasernen.