Fortsæt til indhold

H.C. Andersen julemarked

Arkiv
Arkiv

Julemarkedet på Møntergården er som et juleeventyr af H.C. Andersen.
Her kommer børn og voksne helt tæt på den ægte julestemning fra 1800-tallet.
Det summer af liv og aktiviteter i de smukke gårdrum, når de forvandles til én stor markedsplads med handelsboder, artister, musikanter, dukketeater og kandiserede æbler.
H.C. Andersen Julemarkedet finder sted de to første weekender i december.
Traditionen tro har Møntergården drysset den fineste julestemning ud over den gamle museumsgård med illuminerede træer, historiske kaner, flotte juleneg, fristende misteltene, røde æbler og handelsfolk i 1800-tals tøj.
Der bliver masser af gøgl i gården, når Dr. Schmellers Magiske Menageri optræder lørdage og søndage kl. 12, 13.30 og 15. Dukketeatret Svanen opfører Klods Hans lørdage og søndage kl. 11 og 12.45.
Gårdmusikanterne spiller op til jul, børnene kan støbe deres egen tinsoldat. H.C. Andersen Julemarkedet er Danmarks største med fri entré og under markedet er der også fri entré på Møntergården.