Fortsæt til indhold

Dansktop-underholdning på plejecentrene

I år er det Kisser & Søren, der skal underholde de ældre med dansktop

Arkiv
Arkiv

Der sker meget på plejecentrene i Kolding Kommune hver uge og mindst en gang om året, er der særlig dansktop-stemning for beboerne.

Kolding Kommune har nemlig en særlig pulje til underholdning på centrene. Den bruger plejecentrene til at hyre nogle populære kunstnere, som der måske ikke lige er plads i budgettet til i hverdagen.
Sidste år var det Lis & Per. I år er det Kisser & Søren, der skal underholde.

Musik og sang er godt

“Første spilledag er onsdag 26. oktober ved et hyggeligt frokostarrangement på Munkensdam Plejecenter. Derefter går turen rundt til de øvrige 12 plejecentre og vores center for midlertidige ophold i Sdr. Bjert. Turen slutter 15. december på Bertram Knudsens Have,” fortæller seniorudvalgsformand Søren Rasmussen i en pressemeddelelse.

“Vi ved, at musik og sang er rigtig godt i hverdagen. Det er også til at glæde og berolige de der er demente. Det giver alle en god oplevelse og bruges meget på plejecentrene. Sidste år var jeg med Lis & Per rundt flere steder og det var tydeligt, at de med deres optræden sang sig lige ind i de ældre hjerter. De havde også tid til en snak og en kop kaffe. Det var en utrolig varm oplevelse,” siger Søren Rasmussen. gish