Gerry slår et slag for gammel tradition

Man skal kende kunsten af at føre krig for at undgå den.
Sådan lyder rationalet mere eller mindre i den japanske sværdsport Katori Shinto Ryu - en japansk sværdtradition, der stammer fra en japansk sværdskole, der kan dateres tilbage til 1447, og som dermed er den ældste, overlevende sværdskole.
Gerry Groenemeijer har dyrket denne form for samurai-skole i mere end 25 år, og nu synes han, at det er på tide, at andre får øjnene op for sporten i Aabenraa.
Han har derfor startet en ny forening, hvor han inviterer interesserede til at stifte bekendtskab med sporten hver lørdag formiddag frem til jul.
“Jeg ved ikke, om der kommer nogen. Men jeg håber det da”.
Sporten har ikke mange udøvere - kun omkring 25 i Danmark og et par tusinde i hele Europa.
“Det er klart en lille niche, og vi har det måske lidt svært, fordi vi ikke har konkurrencer. Vi kæmper ikke mod nogen,” forklarer Gerry Groenemaijer.
Men man skal dog ikke tage fejl af, at sporten en gang har været blodig alvor for samuraierne.
“Teknikkerne går ud på, at man skal dræbe modstanderen, og selv undgå at blive dræbt. I træningen bruger vi selvfølgelig ikke skarpe sværd, men lærer både teknikker med stokke og sværd, der ikke er skarpe,” fortæller han videre.
Han har selv søgt og fået mulighed for at købe et skarpt sværd.
“Det har taget mig 15 år at få lov til. Der var en masse tilladelser, som skulle indhentes, men nu har jeg dem”.
Men Gerry har nu alligevel ikke tænkt sig at investere i et skarptslebet sværd.
“Jeg kender flere virkelig dygtige kæmpere, der har købt et skarpt sværd, og som er kommet alvorligt til skade. Selvom du ikke kæmper mod nogen, så skal der bare ét ufokuseret øjeblik til, og så er du kommet til skade. Så jeg tror, jeg bliver ved de sløve sværd,” fortsætter Gerry Groenemeijer.

“Ansvarlige” er velkomne

Han håber, at der vil komme nogen forbi og lære mere om sporten. Men han understreger, at det ikke er en sport for børn.
“Man skal være omkring 15 år, og så skal man have respekt for sporten. Selvom man 'kun' bruger stokke og sløve sværd, så kan det være farligt. Og så skal man heller ikke tro, at man kommer til træning for at lære at slås. Man kommer for at lære mere om sig selv, og for at lære at kunne undgå farlige situationer,” forklarer Gerry Groenemeijer.
Selvom Gerry Groenemeijer altså har dyrket sporten i 27 år, har han aldrig haft lejlighed til at besøge skolen i Japan.
“Det er en stor drøm for mig. Men det er dyrt. Så indtil videre nøjes jeg med at tage til seminarer i Danmark og rundt omkring i Europa, når læremesteren kommer. Det giver lejlighed til at lære nyt, men også til at lære de andre udøvere fra Europa at kende,” slutter han.