Besøg genbrugs- pladsen hele døgnet Send en sms, og kom ind på genbrugspladsen døgnet rundt
Nu kan man køre på genbrugspladsen ved Bronzevej 4 i Kolding uden for åbningstiden. Porten er erstattet med en bom, der går op, hvis man sender en sms til den. Servicen hedder Genbrug 24-7. Hvis man vil bruge den, skal man registrere sig med sit NemID.
I begyndelsen af 2017 er servicen rullet ud til alle kommunens fem genbrugspladser. Ordningen på Lunderskov genbrugsplads vil dog være strikket sammen på en anden måde end på de fire andre.
Fleksibilitet i travl hverdag
”Genbrugspladsernes åbningstider harmonerer ikke altid med borgernes hverdag. Denne service giver borgerne mulighed for selv at styre, hvornår de vil på genbrugspladsen,” udtaler Rasmus Vestergaard, driftsleder i Renovationsafdelingen i en pressemeddelelse.
Man kan registrere sig på www.kolding.dk/affald.
Når man holder foran bommen ved genbrugspladsen Bronzevej 4, skal man køre hen til det afmærkede område foran bommen, sende en sms, med teksten ”247” til telefonnummer 20 15 15 84, hvorefter bommen går op.
Alt affald, undtagen farligt affald, kan afleveres uden for åbningstiden. Containerne med komprimatorer er dog lukket ned af hensyn til sikkerheden, men erstattes med alternative. logy