Fortsæt til indhold

Stevns Jernmand vender tilbage i 2017

Køge TRI Team er klar med den fjerde udgave af populær konkurrence næste år

Arkiv
Arkiv

Køge TRI Team, der står bag triatlonstævnet Stevns Jernmand med Rødvig Havn som stævnecenter, er nu ved at planlægge fjerde udgave af det populære stævne.
Danmarks Triathlon Forbund stillede i 2016 med dommere til Stevns Jernmand, som efterfølgende fik en af de absolut bedste vurderinger fra forbundet, som fandt stævnet meget velarrangeret.
Arrangørerne tilbyder i lighed med de seneste to år to distancer, nemlig en halv jernmand bestående af 950 m. svømning fra Rødvig Strand, efterfulgt af 90 km. cykling ad gode landeveje på Stevns, mens udfordringen afsluttes med 21 km. løb, der bla. tilbagelægges ad den smukke Trampesti på Stevns Klint.
Den kvarte ironman gennemføres ad de samme ruter, men dog med den halve distance.
I 2016 var stævnet udsolgt med 550 deltagere. Derfor udbydes 600 pladser til næste år.