Mød to kendte forfattere
Litteraturmaskinen inviterer til en aften tirsdag 1. november kl. 18.30 hvor de to anmelderroste fynske forfattere Jesper Wung-Sung og Jesper Bugge Kold vil tale om deres forfatterskaber, gode og dårlige bøger og meget andet sammen med litteraturkonsulent Michael Linde Larsen.
Jesper Bugge Kold er tidligere journalist, nu bibliotekar på Svendborg bibliotek, og debuterede med 'Vintermænd' i 2014 og udkom med den meget roste 'Land i datid' i 2016.
Udgangspunktet for Jesper Wung-Sung er ofte Sydfyn og omdrejningspunktet et mandligt univers.
Seneste litterære udspil er den filosofiske billedbog 'Den hvide kanin og den sorte hat' fra i år. En af hans mest populære ungdomsromaner, 'En-to-tre-nu!' fra 2001, er også netop blevet filmatiseret.
Arrangementet foregår i Kulturmaskinen, Farvergården 7 i Odense, og starter med middag i cafeen med fokus på den fynske smag.
Billetpris med spisning 200 kr., uden spisning: 75 kr. og først adgang kl. 19.30.