Fortsæt til indhold

Højskoledag med historiens glemte førstedamer

Arkiv
Arkiv

Tag med Litteratur6000 til højskoledag på Askov Højskole lørdag den 19. november og mød nogle af historiens glemte førstedamer og en klassiker.
Historiker Dorthe Chakravarty, kendt fra DR P1's ”Alle tiders historie”, vil fortælle om sit kvindehistoriske forfatterskab, hvor hun bringer nogle af historiens glemte foregangskvinder frem i lyset. Hun tager udgangspunkt i sin seneste bog,
”Jo. Carlsbergfruen der gik sine egne veje”, om frisindsfurien Jo Jacobsen og hendes kamp for kvindesag, seksualoplysning og psykoanalyse i mellemkrigsårene. En pioner, der siden blev glemt, men hvis indsats trækker spor frem til i dag. Det er historien om fortidens kendte og mindre kendte kvinder, der kæmpede for en bedre verden og hvis indsats, vi i dag står på skuldrene af.
Dagens andet foredrag står højskolens tidligere forstander Jørgen Kløve for. Han vil fortælle om Dostojevskijs ”Idioten”, og stiller spørgsmålet: Er medfølelse en lovmæssighed i menneskets eksistens? Desuden bliver der tid til højskolens historie ved højskolelærer Ulla Henningsen og en sangtime ved Kristian la Cour.