Fortsæt til indhold

Ny udstilling i Galleri Pagter

Arkiv
Arkiv

Grafiker/billedkunstner Tine Hind og keramiker Mariko Wada står bag i ny udstilling i Galleri Pagter, hvor der i dag fredag 28. oktober har været fernisering. Udstillingen løber frem til 3. december,
Tine Hind, grafiker/billedkunstner er uddannet i 70-erne fra kunstakademier i Holland, Polen og Danmark. Hun har i dag en stor grafisk karriere bag sig med udstillinger i mange gallerier og museer. Til denne udstilling har Tine Hind udført en række ætsninger på papir, hvor hun i motiverne arbejder med begrebet bevægelse.
Mariko Wada er uddannet fra keramisk linie på Designskolen i Kolding og har, blandt andet via sin japanske baggrund, vist et stort udsyn til og en klar påvirkning fra den internationale keramiske verden. Mariko Wada har de sidste 10 år gjort sig bemærket på udstillinger verden over.
Alle værkerne er nye og flere er lavet specielt til denne udstilling. Udgangspunktet for disse skulpturelle objekter er geometriske, enkle og statiske former med inspiration fra linier i antikkens arkitektur.
dietz