Politik med boliger
OVER 1.000 FLYTTER TIL ROSKILDE OM ÅRET, fortæller de seneste statistikker. Det er en god nyhed for os alle, da de mange nye indbyggere skaber flere positive virkninger.
Nu om dage er det nemlig ofte firmaerne, der flytter hen til den gode og veluddannede arbejdskraft, mens det tidligere i industri-epoken var arbejderne, som måtte flyttede til fabrikkerne. Dermed skaber den igavnværende befolkningstilvækst nye job og økonomisk vækst, f.eks. i Roskildes handels- og kulturliv samt andre sektorer.
MEN TILFLYTTERNE SKAL BO et sted, hvis de gode udsigter for Roskilde skal blive til virkelighed. Derfor har kommunen sammen med forskellige bygherrer i øjeblikket travlt med at finde plads til flere boliger, som det er fremgået i Roskilde Avis i den sidste tid.
I det kommende store Røde Port-byggeri indgår mange nye boliger, og ved Viby samt Vindinge er der også udlagt betydelige arealer til formålet. Et industri-område ved Trekroner, som kommunen ikke har kunnet sælge i mange år, kan ligeledes blive til boliger. Forude venter så et meget spændende projekt med at omdanne den vestlige del af Sankt Hans, der nu rømmes af asylansøgere, til attraktive boliger.
INDE I ROSKILDE BY arbejder byrådet bevidst med at få flere boliger så tæt på centrum som muligt, så Bymidten ikke ligger øde hen, når butikkerne lukker. Derfor indgår nye boliger både i projektet med at vende Idrætsparken en kvart omgang, i det kommende kultur- og idrætscenter på Kildegården samt på Grøbrødre Skole, hvorfra aftenskolerne også flytter til området ved den gamle kaserne på Møllehusvej.
En række mindre projekter bidrager samtidig til denne 'byfortætning'. Det gamle plejehjem i Sankt Peders Stræde skal være ungdomsboliger, som det lokale boligselskab er klar til at opføre, og mellem den nye retsbygning og jernbanen opføres et antal boliger beregnet for hjemløse.
MEN DET ER IKKE NOK. Derfor er det en fin idé, når formanden for Erhvervsforum Marie-Louise Munter i avisen opfordrer til at tænke større og bygge højere. Når vi ønsker en 'lille pulserende storby' med et spændende aftenliv og mange attraktive oplevelser, skal der jo også være nok indbyggere til at bære det.
Flere boliger for unge støtter denne udvikling, hvis byens mange uddannelsessøgende i højere grad også får mulighed for at bo og leve her. Den virkning er endda langsigtet, da de unge også er mere tilbøjelige til at slå sig ned samme sted efter uddannelsen.
DEN SOCIALE BALANCE i byens befolkning er samtidig vigtig, så alle har råd til at bo rundt om i Roskilde, og vi ikke ender med 'velhaver-ghettoer' eller det modsatte i de forskellige kvarterer. Derfor er det efter min opfattelse rigtigt, når byrådet nu kræver at få almene boliger med både i Røde Port-byggeriet og ved ombygningen af Idrætsparken.
En særlig indsats for at skaffe boliger for unge, ældre, enlige, hjemløse og flygtninge med opholdstilladelse hører også med til at skabe en sådan by for alle.
GENNEM ÅRTIER VAR BOLIGUDVIKLINGEN i Roskildes noget af en politisk kastebold. Tilbage i 1960'erne og 70'erne blev der opført store blokke med moderne lejligheder beregnet til almindelige lønmodtagere, f.eks. i Rørmosen og Helgebakken (som siden fik navneforandring til Rønnebærparken og Æblehaven).
Men ændrede konjunkturer betød, at mange lønmodtager-familier flyttede i ejerbolig, og de nye almene boliger var ofte så dyre, at det nærmest kun var folk, der fik støtte, som flyttede ind. Denne økonomiske virkelighed var efter min mening mere afgørende for ghetto-tendenser end byggeriets form.
MEN BYRÅDET SKIFTEDE KURS, fordi blokkene fik skylden, og kommunen ville derfor en overgang kun have tæt-lavt, som f.eks. i Lammegade, Margrethehåb-kvarteret eller ved Herregårdsvej. Senere er det almene byggeri nærmest gået totalt i stå i Roskilde, så det er blevet meget svært for folk med normale indtægter at flytte ind.
Vi har brug for alle slags borgere til at skabe den spændende og alsidige by, som de fleste ønsker. Derfor er det en fornuftig kurs nu igen at få genoprettet et blandet byggeri i den lokale:
POLITIK MED BOLIGER.