Fortsæt til indhold

Brobyggeren

Özlem Cekic tror på samtalens kraft, og det er kernen i den nye forening, Brobyggerne, hvor hun mener, at hun kan gøre mere for den demokratiske samtale i Danmark, end hun kunne på Christiansborg

Arkiv
Martin Rasmussen

Send hende en hademail – og du får en kaffeinvitation retur.
Ekspolitikeren og debattøren Özlem Cekic har med sine tilbud om dialogkaffe gjort mere end de fleste for at bygge bro mellem befolkningsgrupper i Danmark de seneste år, og senest har hun med etableringen af foreningen Brobyggerne taget endnu et skridt til mindske stemningen af mistro og mistillid mellem etniske grupper.
”Når man lytter til den offentlige debat, så kan man nærmest få det indtryk, at vi er i borgerkrig, men i praksis oplever jeg tusinder, der hver dag rækker hånden ud for at hjælpe andre mennesker. Det bliver desværre kun mødt med tavshed og manglende anerkendelse,” siger Özlem Cekic.
”Jeg siger ikke, at der ikke er problemer, men man skal også se på det, der fungerer. Vi har i Danmark en tendens til at fokusere på forskellene, men i virkeligheden er vi alle meget ens. Vi ønsker alle gode relationer til vores kolleger og naboer, det bedste for vores børn osv. Det ser man også, når folk mødes en til en. Her vil vi det bedste for hinanden, men overordnet er der stærke kræfter, der vil noget andet,” siger hun om situationen.

Intet alternativ til samtale

Hendes oplevelse er, at en snak over en kop kaffe kan være med til at styrke forståelsen mellem selv de mest uenige mennesker. Derfor blev der også sendt en invitation afsted til afsenderen af en besked, der landede i hendes mailboks for nylig, og som hun offentliggjorde på Facebook:
”Vi gider ikke dig og alle de andre muslimer. Så den mission, du er på, er dømt til at mislykkes,” stod der blandt andet.
”Uanset hvem jeg drikker dialogkaffe med, så mener de, at ”det er de andres skyld”. Derfor nytter det ikke kun at blive forarget. Det er vigtigt også at sige: Hvad kan jeg selv gøre? Jeg har udelukkende oplevet, at jeg rykker mennesker og de rykker mig, og der er ikke noget alternativ til samtale. Jo mere radikale holdninger – jo vigtigere er det at mødes med det menneske. Det er vigtigt, at svaret ikke bliver, at man lukker øjnene. Arne Melchior sagde, at det modsatte af godhed ikke er ondskab. Det er ligegyldighed,” siger Özlem Cekic.
Ud fra samme princip besøgte hun i denne uge også Grimhøjmoskeen i Århus, som hun selv – og mange andre – har kritiseret offentligt.
”Når man med samtale kan gøre unge mennesker udemokratiske, så kan man vel også med samtale gøre dem demokratiske igen,” lyder hendes ræsonnement på Facebook, hvor hun fastslår, at ”vi danskere skal have mod til at tro på vores demokrati og samtalens kraft.”

Skuffet over Christiansborg

Özlem Cekic valgte karrieren som politiker fra, efter hun røg ud af Folketinget i 2015 efter otte år på Christiansborg for SF. Hun blev ellers tilbudt en sikker kreds men svaret blev nej tak – og det skyldes, forklarer hun, en konkret vurdering af, at hun kan gøre en langt større forskel uden for Christiansborg, når det handler om hendes hjertesag – at være med til at styrke fællesskabet og solidariteten i det danske samfund.
”Christiansborg var en stor skuffelse for mig. Jeg troede, at jeg var valgt for at gøre en forskel, men i praksis fylder sagerne meget lidt, mens folks personlige ambitioner fylder rigtig meget. Desuden er det et problem, at dæmoniseringen af forskellige befolkningsgrupper er markant, og det gælder begge sider af salen på Christiansborg. Det betyder, at det er svært at flytte noget i praksis,” siger hun.
I den forbindelse lægger hun ikke skjul på, at hun er træt af den seneste tids debat om danskhed.
”Jeg er lidt træt af den evige optagelsesproces. Man er nødt til at bruge nationalopfattelse til at inkludere – ikke ekskludere. Det vigtigste er demokratiske borgere, og for mig er det snarere begreber som solidaritet og fællesskab og frivilligt arbejde i foreningsdanmark, der er med til at definere danskheden,” siger hun.
Blandt andet danskhedsdebatten kan nemt få det til at ligne en hård kamp op ad bakke at være brobygger i en tid, hvor det kan se ud som om, at der er flere, der graver grøfter, end der bygger broer.
Ikke desto mindre er svaret både præget at positivitet og optimisme, når man spørger Özlem Cekic til arbejdet i den nye forening, Brobyggerne.
”Det går rigtig godt. Jeg laver egentlig det, jeg plejer - bare uden at få skældud,” smiler hun med tanke på de hug i pressen og på de sociale medier, der fulgte med den tidligere status som højt profileret folketingsmedlem.
Politisk aktiv vil hun altid være, siger hun, men fremover bliver det altså fra hendes egen platform, hvor værdier som demokrati og samtale er de fremherskende.


Fakta:
I sit foredrag ”Det mangfoldige sundhedsvæsen – på godt og ondt” lægger Özlem Cekic op til debat om betydningen af at have et sundhedspersonale med forskellige etniciteter.

Foredraget er arrangeret af KøgeBibliotekerne og foregår torsdag 3. november kl. 19 i kantinen på Køge Rådhus.

Foredraget er startskuddet på KøgeBibliotekernes 'Tour de medborger' – en tur rundt i Køge Kommune med relevante emner til debat.

Det er gratis at deltage. Tilmelding på bibliotekets hjemmeside koegebib.dk.