Nyt samarbejde med festivalen
Kommunen laver ny aftale med musik-mastodonten med fire prioriteringer
Roskilde Byråd vedtog onsdag en ny samarbejds-aftale med Festivalen, der skal gælde for de næste fire år frem til 2020 og forlænger tidligere aftaler fra 2010. Ifølge den nye aftale skal samarbejdet især koncentrere sig om følgende fire områder: Kreative byrum i Roskilde. Frivilligt arbejde og aktivt medborgerskab i Roskilde En musikby. Bæredygtighed i Roskilde. Til gengæld er den hidtidige prioritering med Turisme og Erhverv taget ud, fordi denne opgave nu klares af VisitRoskilde, GoOrange og samarbejdet mellem lokale videns-institutioner i IQ. Inder diskussionen i byrådet var Merete Dea Larsen imod, at aftalen med festivalen skulle være så omfattende. Hun mente, at det skulle koncentrere sig om temaet musikby. Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget Birgit Pedersen (SF) svarede, at samarbejdet netop skulle omfatte alle fire områder, fordi festivalen har en meget positiv indflydelse i kommunen på disse punkter. En af de opgaver, som de to parter diskuterer i øjeblikket, er, hvordan festivalen kan hjælpe med at få flygtninge i arbejde, så de bliver bedre integreret i det lokale samfund. Festivalen har mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af året, og dens mange frivillige er vant til at gå løs på nye opgaver. Derfor kan den fungere som en god 'integrations-motor'. tk