Fortsæt til indhold

Mette åbner egen psykologpraksis

'U ind Mind' åbner i Hillerød

Arkiv
Arkiv

erhverv Psykolog Mette Skovgaard åbner egen praksis i Hillerød med navnet 'U in Mind'. Hun er uddannet cand. psych. og har mange års erfaring med at arbejde med mennesker, der af forskellige årsager har behov for at forstå sig selv, acceptere sine følelser og dermed få skabt forandring i sit liv. ”Jeg har altid gerne villet være selvstændig psykolog, og det er derfor en stor glæde for mig, at jeg endelig kan åbne min egen praksis i Hillerød, hvor jeg har tætte relationer," udtaler hun i en pressemeddelelse. 'U in Mind' åbner i Frederiksgade 2a. Udover terapi afholder Mette Skovgaard kurser og foredrag for private firmaer, der ønsker medarbejder- og ledelsesudvikling, i hele landet. Hun yder også konsulentbistand i kommuner og terapi både til medarbejdere og borgere.

Tidligere lærer

Mette Skovgaard har i sit tidligere professionelle liv over 20 års erfaring med at arbejde med børn og unge blandt andet som lærer i folkeskolens forskellige afsnit samt som støttekontaktperson for unge i alderen 10-23 år. Hun bor syd for Hillerød i en lille landsby med sin mand og deres fire børn i alderen tre til 13 år.