Helge Nielsen 90 år
Helge Nielsen fra Vindinge runder de 90 i dag mandag. Helge er en gammel Roskildedreng og meget aktiv herre, som blandt andet tilbragte sine drengeår i FDF, hvor han kom med i orkesteret og lærte at spille tuba. Da han begyndte på Roskilde Realskole fortsatte han i orkesteret der. Det var dengang forløberen for Roskilde Garden. Efter realeksamen i 1944 fik han plads som revisorelev hos statsautoriseret revisor, Martin Hansen til en gage af 30 kroner om måneden. Efter lærertiden blev han soldat ved 4. regiment i Roskilde. I 1948 begyndte Helge som revisorassistent og senere regnskabschef i København. I 1957 søgte Regnar Jørgensen, Roskilde Betonvarefabrik en bogholder. Helge søgte stillingen og blev ansat. Han blev der i 26 år, først som bogholder og senere som prokurist. Der var på det tidspunkt ansat mange tyrkiske arbejdere på fabrikken, og Roskilde kommune spurgte Helge om han kunne tage ansvaret for den tyrkiske klub i Roskilde, hvilket han så gjorde.
To gange 25 års jubilæum
Roskilde Betonvarefabrik gik konkurs i begyndelsen af 1983, og advokat Søren Ammitzbøll blev kurator i boet, og han bad Helge hjælpe sig med arbejdet boets regnskab. I de måneder Helge arbejdede med boet, var der blev der en stilling ledig som bogholder på advokatkontoret. En stilling som Helge så overtog. I 2002 fusionerede advokatfirmaet med Allan Ohms, i dag Forumadvokaterne. Her fejrede Helge så sit andet 25 års jubilæum. Helge var stadig ikke moden til pension og fortsatte med at arbejde, dog på nedsat tid indtil slutningen af 2015. Sideløbende med sit arbejde var Helge gennem en del år tilsynsførende for KFUM’s Soldaterhjem i Roskilde indtil kasernen lukkede. I 1988 blev Helge opfordret til at stille op til Roskilde Domsogns menighedsråd. Det blev til fire perioder, hvor Helge var formand for bl.a. kirkegårdsudvalget. Helge blev fejret i weekenden. ag