Kunstskolen Nordhøj indbyder til fernisering
Billeder og bøger fra skolenes elever
Kunstskolen Nordhøj inviterer til fernisering + bogudgivelse fredag d. 28. oktober kl. 10 på Koldinghus
På udstillingen viser skolens ni tilknyttede studerende & kunstnere værker, som de har lavet i løbet af år 2016.
Til ferniseringen vil der være taler ved blandt andre Koldings borgmester Jørn Pedersen, formand for Socialudvalget Lis Ravn Ebbesen samt museumsdirektør Thomas C. Thulstrup.
Udstillingen har åbent alle dage fra 28. oktober til 27. november klokken. 10-17
Ny bogudgivelse
Kunstskolen Nordhøj er en professionel kunstskole for udviklingshæmmede. Det emne har skolen også begået en bog om, som ligelede præsenteres fredag 28. oktober. Kunstskolen Nordhøj har med bogen ”Handicap eller ej” ønsket at sætte fokus på nogle af de begreber og paradokser, som findes i spændingsfeltet mellem den kunstneriske og den socialpædagogiske verden.
Bogen indeholder bidrag fra 17 aktører, der på en eller anden måde har markeret sig i feltet – enten det kulturelle omkring kunsten, eller til det sociale, handicap.
Publikationen er et samarbejde mellem Kunstskolen Nordhøjs kunstfagligleder Stine Ofelia Kildevang og kandidatstuderende ved Designskolen Kolding Joan Glintborg Vissing.