Balancen i livet – et foredrag om meditation og AyurVeda
Mød Jet Izabella Thurmann til et foredrag på Herfølge Bibliotek onsdag 9. november
Jet Izabella Thurmann holder foredrag på Herfølge Bibliotek onsdag 9. november klokken 19. Foredraget handler både om hvordan vi kommer tilbage til vores fødselsbalance, så krop og sind kan helbrede sig selv, og om kosten betydning.
Her vil Jet Izabella Thurmann gennemgå nogle af de vigtigste urter, frugter og rødder, som kan anvendes til at helbrede sygdomme som f.eks. forstoppelse, luft i maven, dårlig fordøjelse, tør hud, fedme, slidgigt, diabetes 2 osv. Mange undersøgelser viser at regelmæssig meditation har en helbredende virkning og forebygger stress og sygdomme.
På Århus Universitet har man belyst, hvad der sker i hjernen, når man meditere. Resultaterne vil Jet Izabella Thurmann gennemgå i sit foredrag om et liv i bedre balance med AyurVeda og meditation. Hvis publikum er interesseret vil hun lede en kort vejrtrækningsmeditation, så man kan føle meditationens beroligende virkninger i krop og sind.
Jet Izabella Thurmann har mediteret dagligt siden 1972. Derudover har hun studeret meditation og yoga i San Diego og New Mexico. Hun er uddannet psykoterapeut med hypnose som speciale. I dag bor Jet Izabella Thurmann i Herfølge og er gæsteforelæser ved Københavns Universitet.
Gratis tilmelding på KøgeBibliotekernes hjemmeside koegebib.dk.mart