Fortsæt til indhold

Flere boliger ønskes

Arkiv
Arkiv

Lis Ravn Ebbesen Social- og sundhedsudvalgsformand (SF) Lindealle 18 På Levisonsvej ligger Kulturhuset. Et meget brugt og værdsat samlingssted med både mad, brugskunstfremstilling, band, snak og fest for unge og gamle borgere, der er udviklingshæmmede. Der er boliger i nærheden. Hvert år opgøres befolkningstilvæksten. Den er stigende. Det peger på, at Kolding Kommune får brug for flere boliger for borgere med udviklingshæmning også i fremtiden. Derudover ved vi allerede, at der er et behov, når vi ser på de borgere, der er tilknyttet handicapafdelingen. Det er godt for alle at være en del af et fællesskab. Det kommer ikke for sig selv for denne gruppe unge. Og derfor er det nødvendigt at sikre et sted til fælles aktiviteter. Vi har et populært samlingssted i Kulturhuset med plads til flere. Derfor ønsker SF, at der bygges flere boliger i det lokalområde. Det er mit håb både som SF’er og social og sundhedsudvalgsformand, at et boligselskab vil gøre sig de tanker i høringsperioden for kommuneplanstillægget for Dyrehavegårdsvej. Jeg synes det areal, der udlægges parallelt med Levisonsvej, kunne være en god placering for flere boliger. Og det er baggrunden for den budgetnote, SF har fået med i budgetforliget.