Fortsæt til indhold

Oplev Snedkernes Dag på Tapholt

TrapholtT hylder igen i år det gode snedkerhåndværk og dansk møbeldesign med arrangementet Snedkernes Dag

Arkiv
Arkiv

Værdier som autenticitet, kvalitet og bæredygtighed har for alvor sat sit præg på tidens design- og livstilsprodukter. Tendensen afspejles eksempelvis i den stigende interesse for snedkermøbler og snedkerkøkkener, hvor det gode håndværk og kvalitetsmaterialer danner grundstenene.
Trapholt hylder derfor det gode snedkerhåndværk og dansk møbeldesign med arrangementet Snedkernes Dag, som løber af stablen søndag d. 6. november fra 10.00 - 16.00.
Dagen byder blandt andet på workshop, åbent værksted og udstilling af nogle af årets højst præmierede svendestykker fra landets snedkeruddannelser. '
På Snedkernes Dag præsenteres de 15 svendestykker, der i år har udmærket sig til en medalje. Hanne Pein, der er sekretariatschef for landets snedkeruddannelser, er begejstret for den tilbagevendende begivenhed på Trapholt:
”Vi er meget stolte af igen i år at kunne præsentere noget af det bedste fra den nye generation af møbelsnedkere og maskinsnedkere på Trapholt. Svendestykket er opgaven, hvor snedkerne anvender al den viden, de har opsamlet gennem læretiden om materialer og håndværksteknikker. Vi oplever hvert år, at publikum på Trapholt synes, det er spændende at komme i dialog med håndværkeren bag møblet og at få muligheden for stille spørgsmål til udførsel og teknikker,” udtaler hun i en pressemeddelelse.
Søren Lundh Aagaard, som er snedkermester og medejer af Danmarks største snedkerkøkkenproducent, Garde Hvalsøe, holder to gange i løbet af dagen foredrag om virksomhedens vision om at skabe kompromisløse og unikke produkter med fokus på enkelt og ærligt design til hjemmets vigtigste rum.