Fortsæt til indhold

Carl Nielsen for piano, bas og jazz

Arkiv
Arkiv

Pianisten Michael Sunding og bassisten Mads Vinding jazzfortolker en række af Carl Nielsens kendte melodier ved koncert i Riddersalen på Sønderborg Slot 5. november kl. 16.
Den danske nationalkomponist Carl Nielsen skrev ikke kun symfonier, hvad mange tror. Carl Nielsen lod sig inspirere af folkemusikken også i sine symfonier. Hvem kender ikke hans folkekære melodier til sange som 'Jeg ved en lærkerede' og 'Solen er så rød mor'. Dem bliver der blandt andet mulighed for at høre, men i jazzificeret udgave. Det, publikum får at høre er Carl Nielsen i en slags Nordisk Cool, hvor Michael Sunding har taget fat i en række af Carl Nielsens melodier og tilsat dem jazzrytmer og improvisationer. Han har dog gjort det i fuld respekt for Carl Nielsen. Melodien var bærende for Carl Nielsens musik, og det er det også for Michael Sunding, hvilket man kan få at høre ved koncerten.
Billetpriserne til koncerten i Riddersalen er 120 kr. i forsalg, 140 kr. ved indgangen. Jazzklubbens medlemmer 80 kr. og studerende 50 kr. gish